Slagter Munch Skagen


Vi fremstiller alle vores produkter selv, men bare fordi det er hjemmelavet, er det så kvalitet? Nej, ikke nødvendigvis, men hvad er egentlig kvalitet?

For os her i Skagen er kvalitet kendetegnet ved, at en dygtig håndværker laver det bedste produkt, han kan, med de bedste råvarer, der findes. Eller sagt på en anden måde: Et produkt, der er lavet med faglig stolthed og en god portion kritisk sans.

Det skal være en oplevelse at komme i vores forretning i Skagen. Det skal være en oplevelse at blive betjent af vores faguddannede personale. Det skal være en oplevelse at få tilsendt vores varer. Det skal være en oplevelse at spise vores produkter. Disse målsætninger gør vi alle vores yderste for at leve op til!

Der er en ”sjæl” i Skagen, som aldrig ældes vil!