Slagter Munch

Det hele startede for mere end 100 år siden – helt nøjagtigt i år 1905. Min bedstemor Gine Kruse, datter af redningsmanden Jens Kruse og barnebarn til den kendte redningsmand Lars Kruse, blev kæreste med en indvandrer fra Frederikshavn. Han hed Christian Munch og kom til Skagen som natbetjent og ernærede sig om dagen som slagter. De blev gift og for at det unge par skulle få en god start, købte Jens Kruse ejendommen Sct. Laurentii Vej 1 (hvor vi stadigvæk er), så de kunne starte en rigtig slagterforretning.

Christian Munch var god til at handle dyrene hos bønderne i området og gik altid efter den bedste kvalitet. Det var også nødvendigt, for dengang var der mange slagtere i byen, der kørte rundt i hestevogn og falbød deres kød til købmænd og hoteller. Det handlede om at have den bedste kvalitet til den bedste pris. Det er også det, der gør sig gældende i dag.

God kvalitet
Godt håndværk
Prisvindende slagterbutik
Over 100 årserfaring

Historien om Slagter Munch gennem Jens Munchs øjne

Min bedstefar døde ung. Min far Poul Munch blev derfor hevet ud af skolen for at hjælpe med at slagte i en alder af blot 14 år. Det viste sig, at han var god til det; han lærte sig selv at køre ud til bønderne og købe det bedste af det bedste. Han arbejdede som slagtersvend hos sin mor/min bedstemor indtil 1960, hvor han endelig fik lov til at overtage butikken. Da var han også 48 år.

Jeg selv er født i 1950. Da jeg blev ældre, ville jeg gerne være dyrlæge. Latin i skolen kunne jeg ikke med, og da det var betingelsen for at komme på gymnasiet og derfra læse til dyrlæge, glippede den drøm. Derfor kom jeg i lære i min fars forretning i 1966. Det var en rigtig kødbutik; vi slagtede om mandagen. Hver torsdag kørte min far på landet og købte op hos bønderne i området. Stadigvæk med den bevidsthed at det handlede om kvalitet! Den lærdom fik jeg ind med det samme, jeg kom i lære.

”Du skal ikke være slagter, det fag vil uddø” – sagde min far til mig. ”Nej, du skal være pølsemager og lære at lave kvalitet – det bliver fremtiden.” Min far var gammeldags, men her havde han ret! Jeg hjalp med at slagte hver mandag eftermiddag og ellers gik arbejdsugen med at skære kød ud, lave røde pølser (det gjorde vi dengang), rullepølser, røgvarer og spegepølser. Dengang lavede vi to slags spegepølser – en grov og en fin – og det var ikke alt, der lykkedes lige godt. I dag laver vi over 50 forskellige slags.

Jeg lærte at holde af mit fag, og den viden, jeg fik af min far angående kvalitet, sidder dybt i mig den dag i dag. ”Aldrig gå på kompromis” var en af de vigtigste læresætninger. I dag slagter vi ikke selv mere, men vi handler kun kød hos leverandører, vi stoler 100 % på. Faktisk har vi i dag kun to kødleverandører, der hver for sig lever op til vores krav. Vi er tilfredse og håber selvfølgelig også, at vores leverandører er tilfredse.

I dag er vi ca. 20 ansatte – sommer og vinter. Vi klarer os fint i den konkurrence, der er på dagligvaremarkedet, og det gør vi af to grunde. For det første har vi været gode til at specialisere os – vi laver gode pølser, gode spændende spegepølser og har den ypperste kvalitet inden for fersk kød. Alt hvad vi sælger i butikken er hjemmelavet, lige fra salater til alt inden for pålæg. Den anden grund er vores personale. Vi har et godt og engageret personale, der altid vil give den bedste betjening, om det er i butikken, i telefonen eller pr. mail. Vi leverer varer over hele landet og prøver at gøre det så godt som muligt. Vi er altid åbne for spørgsmål og kritik og vil altid svare efter bedste evne.

Sådan ser vi ud

Hos os møder du dygtige og dedikerede medarbejdere, som har styr på deres håndværk og som yder en god service til dem som besøger os i butikken. Vi kan guide dig til det bedste køb. Her ses hele Slagter Munch-holdet.

Jens K. Munch
Jens K. Munch
Slagtermester
Ansat siden 1966
Mark Boland
Mark Boland
Butiksslagter
Ansat siden 2005
Lone Bach Holme
Lone Bach Holme
Butiksassistent
Ansat siden 2013
Marie K. Munch
Marie K. Munch
Personalechef/daglig leder
Ansat siden 2010
Line K. Munch
Line K. Munch
Kontorassistent
Ansat siden 2011
Thatsaporn Mikham
Thatsaporn Mikham
Butiksassistent
Ansat siden 2009
Kasper Jochumsen
Kasper Jochumsen
Medarbejder skinkehus
Ansat siden 2016
Anita Jensen
Anita Jensen
Butiksassistent
Ansat siden 2018
Martin Gjelstrup
Martin Gjelstrup
Pølsemager
Ansat siden 2018
Mathias Eiersted
Mathias Eiersted
Pølsemager
Ansat siden 2018
Casper Bigum
Casper Bigum
Gourmetslagter-lærling
Ansat siden 2020
Adrian Christensen
Adrian Christensen
Butiksslagter
Ansat siden 2020
Morten Hartmann
Morten Hartmann
Medarbejder engros
Ansat siden 2019
Brian Jensen
Brian Jensen
Medarbejder engros
Ansat siden 2019
Thomas Dahl
Thomas Dahl
Butiksslagter
Ansat siden 2022
Anne-Sofie Slot Olesen
Anne-Sofie Slot Olesen
Butiksassistent
Ansat siden 2021
Lars Bendsen
Lars Bendsen
Kok
Ansat siden 2023
Anne-Marie Stokbro Johansen
Anne-Marie Stokbro Johansen
Kok
Ansat siden 2023
Emil S. K. Munch
Emil S. K. Munch
Ungarbejder
Ansat siden 2023
Viggo Hansen
Viggo Hansen
Ungarbejder
Ansat siden 2023
Magnus Leer-Pedersen
Magnus Leer-Pedersen
Ungarbejder
Ansat siden 2023